360 graders video

Video hele vejen rundt med Virtual Reality

OBS: Skal ses på mobil (IOS og Android) – eller i Chrome, Opera eller Firefox. Explorer dur desværre ikke.


EKSTRA BLADET

EB.dk skriver om boligfremvisning som Virtual Reality fra Video2web.dk:

EB Forside lille

Læs mere om VR til boligfremvisning

Hop ind i din video

Et helt nyt videoformat giver en ny og spændende oplevelse. Endelig er det som at være der selv – som at træde ind i videoen. 360 graders video spåes til at få sit gennembrud i 2016. Og du kan være med helt fremme.

Som et af de første steder kan du her købe videoer i 360 grader. Enten til din YouTube-kanal, til Facebook – eller som rigtig Virtual Reality, hvor du med særlige briller kommer helt ind i billederne. Formatet er oplagt til alle former for rum – et hotelværelse, en butik, en koncertsal, et marked eller storslået natur.

Selv om det er helt ny teknik, er Virtual Reality og 360 graders video let at lave, når man har det rigtige udstyr. Derfor kan du også få et rigtig godt tilbud. For eksempel er teknikken oplagt til at vise besøgende rundt i dine lokaler ved at tage VR-optagelser og et par briller med på messe. Det skal nok skabe opmærksomhed!

 

 

Verdens højeste bygning i Virtual Reality

Med sine 828 meter er Burj Khalifa i Dubai verdens højeste bygning. Den er et imponerende syn, når man står ved foden og kigger op i den blå himmel. Samtidig er hele området fyldt med højhuse, søer, vandløb og broer.

Har du ikke været i Dubai? Så fortvivl ikke, for med videoen herunder er det næsten som at være der selv. På PC, smartphone eller tablet kan du bladre dig rundt. Den fulde oplevelse får du med et par Virtual Reality-briller.

Problemer med at afspille videoen rigtigt? Så prøv at se den direkte på YouTube

Hvad er 360° video og Virtual Reality?

Som navnet antyder, viser 360 graders video billedet hele horisonten rundt. Du kan altså se både fremad og bagud – og til begge sider samt op i luften og/eller ned på jorden.

Billederne kan vises på flere måder. Øverst her på siden ser du et 360 graders panoramabillede fra en køretur mellem skyskraberne på Sheikh Zayed Road i Dubai – bemærk, at man i samme billede ser både frem og tilbage.

Billederne kan også vises som Virtual Reality, VR. Den bedste oplevelse fås med et par VR-briller som Google Cardboard eller Samsung Gear VR, hvor man indsætter sin smartphone og kan bevæge sig rundt i videoens 360 graders univers. Men videoer med Virtual Reality kan også opleves på både YouTube og Facebook, hvor man scroller eller bladrer rundt i billedet med finger eller mus (du kan bruge IOS eller Android. På pc eller Mac skal du bruge en nyere browser fra Chrome, Opera eller Firefox). Videoen fra Burj Khalifa herover er et eksempel på Virtual Reality video. Som du kan se, kan det indlejres på enhver hjemmeside.

Se flere eksempler på 360 graders video

Björk i 360 grader og Virtual Reality

Problemer med at afspille videoen rigtigt? Så prøv at se den direkte på YouTube


 

Tag på arabisk marked i Oman

Problemer med at afspille videoen rigtigt? Så prøv at se den direkte på YouTube

Hvad kan 360° video og Virtual Reality bruges til?

Virtual Reality er ideelt til alt, hvor man gerne vil give seeren en oplevelse af et rum. Ikke bare, når man færdes blandt højhusene i Dubai som i eksemplerne herover. Men også, når en ejendomsmægler vil vise et hus, et hotel vil vise sine værelser eller en kommune eller entreprenør vil tage dig med ind på et nyt torv.

Videoformatet kan også vise den storslåede natur og er rigtig godt til at vise en samtale mellem to eller flere personer, for så kan du selv vælge, om du vil se den talende eller den lyttende part.

360 graders video er også oplagt til kultur. Du kan både se tryllekunstneren og de forbløffede børn. Du kan stille de fire medlemmer af et band op i hver sit verdenshjørne og selv vælge, hvem du vil følge. Eller du kan få overblik over hele banen ved alle former for sport.


Hvordan får jeg 360° video og Virtual Reality?

360 graders video er simpelt at optage, hurtigt at redigere og kan derfor leveres både billigt og hurtigt!

Video2web.dk er med tilbuddet i 360Video2web.dk en af de allerførste producenter af det nye videoformat i Danmark. Der leges og eksperimenteres med det nye kamera, et Kodak PixPro SP360, og samtidig følger vi intenst med i internationale erfaringer med Virtual Reality.

Stort set alle teknik- og gadgeteksperter gætter på, at 2016 vil se det helt store gennembrud for Virtual Reality, når for eksempel Facebook lancerer brillerne Oculus Rift. Du har altså mulighed for at være med i forreste række og dermed tiltrække ekstra opmærksomhed til dit firma, institution, klub eller band.

 

 

Mange kompetencer

360Video2web.dk drives af journalist og videofotograf Carsten Lorenzen, der har over 20 års erfaring med tv og nyheder.

Det meste af arbejdstiden bruges til at producere video – både 360 grader og mere traditionel videoproduktion.

Ind i mellem bliver der også tid til at skrive en bog, tage nogle stillbilleder eller skrive en pressemeddelelse. Carsten er også tidligere radiospeaker, så du kan få professionel speak på din video, uanset om det er Virtual Reality eller HD.

Tag kontakt i dag og bliv en af de første, der bruger 360 graders video og Virtual Reality

Kontakt

BLOG om bl.a. Virtual Reality og 360 video

VR briller lille3

Carsten Lorenzen