360 graders video - Fifty-Fifty

FIFTY-FIFTY

Fifty-Fifty giver ligsom ringen et anderledes overblik, hvor man ser fremad (180 grader) i den ene halvdel af billedet og tilbage i 180 grader i den anden halvdel. Man bestemmer selv, hvor skæringspunktet mellem de to dele skal ligge. Billedet kan let klippes sammen med andre videobilleder, selv om der bliver sorte kanter i siderne.

Her er flere eksempler på 360 graders video som fifty-fifty (skift gerne til fuld skærm):

Butik i to lag

I butikkerne i souq’en (markedet i Dubai) faldbydes som i denne butik blandt andet farvestrålende tøj og stoffer.

Kameraet bæres på en lang stang på en lidt urolig gåtur rundt i butikken. Du kan hele tiden følge med i de to gange 180 grader i top og bund.

Som i det gamle Oman

Al Hamra ved foden af bjergene i det nordlige Oman er en lille oase, hvor livet gik sin stille gang fra for 400 år siden frem til 1970’erne.

På Bait al Safah-museet bager et par ældre kvinder bager papirtyde brød, rister kaffe over bål og presser olie ud af en bønnemasse. Her i to lag i fifty-fifty.


Begge sider af fiskemarkedet

Tidligt om morgenen lægger de små både til ved Muttrah, den gamle bydel i Omans hovedstad Muscat. På trillebør køres de ved solopgang den korte vej til det lokale marked.

Her slås kattene for at få en bid, inden alle fisk er solgt til omanere og restauranter på indkøb. Du får det hele med i fifty-fifty.

Op og ned ad kysten

Havnefronten i Muscat, Muttrah Corniche, løber nogle km syd for byen ud mod sultanens palads. På en lille halvø midtvejs ligger et kanontårn fra et af de mange gamle forter i området.

Udsigten fra tårnet giver et fantastisk overblik over både by og havnefront. Især med et 360 graders kamera hængende ud fra tårnet – her i fifty-fifty.

 

Alle indtryk fra Souq’en

Indiske sælgere, tildækkede kvinder og lokale mænd i lange kjortler – souq’en (markedet) i Muscat har det hele.

Der faldbydes varer hele vejen gennem den tildækkede gade – du får det hele med i denne tur i fifty-fifty.